Annonce

Annonce

Svar: Fast mad og flasker part II


15. november 2020

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev, det er rigtig godt at du skriver tilbage - jeg beklager, at jeg har misforstået dit sidste brev :)

Det er helt okay, hvis jeres datter spiser små mængder, og hvis hun selv siger fra efter 7-10 skefulde, måske svarende til ½-¾ dl. grød eller mos, så skal I ikke presse hende yderligere. For mange børn er dette en helt normal portionsstørrelse, også selvom alle opskrifter oplyser mere :) Nogle børn spiser ikke ret store portioner og drikker betydeligt mindre mælk end deres udregnede behov, og alligevel så vokser de, trives og udvikler sig rigtig godt, så de optager bare næringen fra maden og mælken rigtig godt. Og det er jo det vigtigste.

Der er mange fordele ved at give flaske, blandt andet at man altid ved præcist, hvor meget ens barn indtager. Det kan dog også nogle gange være en ulempe, fordi det jo bliver meget tydeligt, når jeres datter så faktisk hører til en af de børn, som drikker meget lidt. Hvis hun blev ammet, så ville du i princippet ikke vide, hvor meget hun egentlig fik hos dig, men ville være nødt til at se på hendes udvikling og trivsel. Men fordi hun får flaske, så bliver du naturligt ekstra opmærksom på antal milliliter og derfor bekymret for, hvorvidt hun får nok, når hun pludselig skal have færre mælkemåltider.

Det skulle dog gerne være sådan, at i takt med at mængden af mælk gradvist trappes ned, så øges indtaget af den fastere føde. Det betyder dog ikke, at jeres datter når hen til pludselig at kunne spise 1.5-2 dl. Det er ikke sikkert, at hun gør det, men det er helt okay, for hun har jo aldrig spist store portioner, og hun trives med sit indtag.

Det er bedre, at hun spiser lidt og tit - end få og store måltider. Det er derfor godt, hvis hun kan begynde at få lidt mellemmåltider på sigt, fordi de mange små måltider vil være med til at gøre, at hendes blodsukker stadig holdes stabilt, og at hun hele tiden har energi til at lege, udvikle sig, kravle rundt osv. Nogle forældre tænker, at hvis de trækker tiden mellem måltiderne, så vil barnet være mere sulten, når det endelig er spisetid og vil derfor spise mere, men det er ikke en god strategi. De hyppige måltider er meget vigtige, og samtidig har det ofte den betydning, at hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så går der ikke så lang tid, før hun tilbydes mad igen, og så spiser hun måske lidt mere der. Hvis man strækker tiden for meget og lader hende "sulte", så vil hendes lyst til maden faktisk kunne blive mindre, og hun vil risikere at spise mindre, fordi kroppen også vænner sig til at spise meget lidt... Så de små hyppige måltider er vigtigt.

Derudover skal I naturligvis sikre hende en god varieret kost, så de måltider hun får giver hende næring og energi. Det er vigtigt, at man allerede fra morgenstunden starter med protein og fiberrig morgenmad. Det kan f.eks. være havregrød eller øllebrød, som vil få ...


Annonce

... hendes blodsukker til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret :) Og til frokost og om aftenen vil det være rigtig godt med en variation af grøntsager, kartofler, kød, fisk. Al hjemmelavet mad skal derudover energiberiges med fedtstof, og det vil være rigtig godt, at du varierer mellem forskellige typer, så hun både får forskellige planteolier, plantemargariner og smør og smørbare produkter. Derudover skal der også stadig mme i den hjemmelavede grød og mos, som I laver kun til jeres datter.

Jeres datter vil sandsynligvis begynde at spise lidt mere på sigt. Både fordi hendes mælkeindtag gradvist skrues ned - hun har dog brug for mme til hun er et år - men også fordi hun naturligt bliver gradvist bedre til at spise fastere føde og også vil kunne begynde at spise mere og mere selv. Hun bliver naturligt større, vokser og har derfor også brug for lidt mere mad hen af vejen :)

Hendes vægt kan godt stagnere, og hun kan også tabe sig lidt, når hun begynder at kravle omkring, rejser sig og bevæger sig mere og mere rundt, fordi hun bruger mere energi på denne måde. Samtidig vil mange børn i 8-10 måneders alderen begynde at lukke munden for skeen, de vil gerne spise selv og det er stadig svært for dem helt at indtage deres behov på egen hånd. MEN hun bør ikke pludselig falde to eller flere percentiler ned på sin kurve.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Børn kan have meget forskellige vægtforløb det første år. Vægten sker ofte i ryk, hvor barnet i nogle uger virker til ikke at tage på og vægten står stille, og så kommer pludselig en periode, hvor barnet tydeligt tager på. Små ryk på barnets kurve er derfor helt normalt, hvis barnet i øvrigt har det godt.

Nogle børn har også det man kalder catch-up og catch-down. Catch-up er børn, som blev født med en lav fødselsvægt, men som øger vægten hurtigt derefter. Catch-down er børn, som havde en høj fødselsvægt, og som efterfølgende ikke vokser så hurtigt. Begge dele er helt normalt.

Når du skal vurdere din datters vægt, så skal du f.eks. også se på hendes længde. Vægten alene siger ikke så meget, det er vigtigt at se på, om vægt og længde passer sammen. Det gør ikke så meget, om man ligger på den høje kurve, på gennemsnittet eller liger på den lave kurve. Det vigtigste er, at hun så vidt muligt følger sin egen kurve og jeg kan ud fra dit første brev se, at hendes fødselsvægt var 3150 gram og 51 cm. Hun har altså fra fødslen været lidt under gennemsnittet og det kan derfor være helt normalt for hende stadig at være det. Men hun bør som sagt ikke pludselig falde to eller flere kurver ned. Hvis hun gør det, så skal I tage kontakt til jeres læge og finde ud af, hvorfor hun pludselig ikke tager nok på eller ikke vokser nok.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og håber, at jeg har fået mig forklaret godt nok denne gang og forstået dine spørgsmål rigtigt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce